Menu
Læs Løs

Læs så løs!

At LÆSE handler om mere og andet end blot evnen til at gøre bogstaver til ord og ord til sætninger. At læse handler også om at FORSTÅ, hvad der står i en tekst.

For at man som læser kan anvende forskellige forståelsesstrategier, har man brug for et veludviklet ordforråd til at gøre brug af. Et større ordforråd og begrebs-apparat udvikles bl.a. via daglig læsning. Derfor vægter vi læsningen på Balle og har derfor valgt at implementere et LÆS LØS modul som en del af skoledagen.

Læsning i skolen
Kl. 8.00-8.20 før morgensamling er der LÆS LØS. 

Eleverne kan i LÆS LØS modulet læse alt imellem fagbøger, biografier, aviser, skønlitteratur osv. Dog er tegneserier ikke en genre, der egner sig, når læsningens fokus er udvikling af læsehastigheden.

Vi vil bede jer forældre om, i samarbejde med jeres børn, at være ansvarlige for, at skoletasken altid indeholder noget litteratur, som barnet kan læse i, når læsningen afvikles; det være sig en god bog, gårsdagens avis, en læs-let bog m.m. alt efter, hvilket læseudviklingstrin, barnet er på.

Læsning derhjemme
LÆS LØS modulet i skoletiden skal ikke erstatte den læsning, som finder sted i hjemmet. Det skal alene være et supplement, der gerne skulle forstærke udviklingen af den læsning, som allerede er integreret hos eleverne via lektien om minimum 20 minutters ”hjemmelæsning.”

Facebook

 

Balle Friskole er en Grundtvig-Koldsk skole, hvor trivsel, dialog, ansvarlighed, livsoplysning, fællesskab, glæde, faglighed og udvikling er i centrum.